Opportunisternes kronede dage
Der er ellers gang i debatten i Frederikssund. Og sikke da en masse mere eller mindre flatterende titler man lynende hurtigt kan blive tillagt.
Tag nu Johnny Tang. Hans seneste påfund er at kalde Preben Gøttsche for ”borgmesterens skriverdreng”. Og herefter slynger han så om sig med mere eller mindre rigtige - men overvejende ugennemtænkte påstande - om kommunens økonomi. Tag nu den med Sivegaden.
Indrømmet. Det er en flot gade. Men det var faktisk ikke brostenene, der gjorde den dyr. Det var den uundgåelige renovering af forsyningsnettet i bydelen. Men det er der jo ikke meget opportunisme i, så lad os kaste med brosten i stedet…
Man fristes til at spørge: Hvem er de troværdige? Os, der har en politisk holdning, som vi trods alt tør stå ved - også i modvind - men som omvendt også er så ansvarlige at vi siger stop, når vi kan se det ikke kan realiseres - i hvert fald p.t.? Eller er det folk som fam. Tang og Michael Molin fra Lokallisten, der skifter holdninger som vinden blæser, og pointene kan scores?
Også Jess Lykke Christensen fra Dansk Folkeparti er efter Socialdemokratiet - og griber såmænd også gerne til Sivegaden i sin argumentation. Også hans pointer og reelle holdninger har jeg svært ved at gennemskue. Vi har fra Socialdemokratisk side aldrig hævdet, at pengene fosser ind i kassen. Hvor får du dog det fra?
Vi har fremført nogle ret enkle - og helt reelle - tal for, hvor meget kommunen p.t. har af indtægter undervejs på grunde i Græse Bakkeby nord og andre steder i byen. Grunde, der allerede er solgt, og hvor pengene er på vej ind. Problemet er bare, at de ikke kommer i det forventede tempo. Derfor er likviditeten under pres p.t. At likviditeten er under pres har vi i Socialdemokratiet i øvrigt aldrig lagt skjul på. Faktisk har vi nævnt det et utal af gange de seneste måneder, og har fra starten ved budgettets vedtagelse gjort meget ud af at understrege, at en forudsætning for f.eks. nyt bibliotek og en række andre anlægsprojekter var, at pengene endte med at være til stede.
Rent faktisk er det også værd at huske, at budgettet for kommunen blev vedtaget næsten i enstemmighed alle partier imellem. Derfor holder Michael Molins (Lokallisten) brandtale/korstog mod Socialdemokratiet heller ikke. Lokallisten havde ikke de store spareforslag at byde på ved budgetvedtagelsen. Ja, det havde de øvrige partier faktisk heller ikke. Det var kun biblioteket, 2-3 millioner på administrationen og en udlicitering af veje og grønne områder der skilte os. Og det havde ikke ændret væsentligt ved økonomien i 2003 - og da slet ikke her i slutningen af 2002, hvor de store problemer ligger.
For så vidt angår Kjeld Højkrogh Haslunds påstande om besparelser på 3,7 mio. kroner på SFO, så er de forkerte. Der er sparet 700.000,- på SFO. En besparelse, der blev vedtaget for snart 2 år siden, men som altså først udmøntes nu. Bemærk i øvrigt også, at alle de tidligere års budgetter blev vedtaget i enstemmighed på tværs af partiskel. Så den vasken hænder nogen forfalder til p.t. holder heller ikke - end ikke i opportunismens hellige navn.
Lad mig til sidst udtrykke glæde over, at det er lykkedes at opnå et bredt samarbejde i byrådet om tilretningen af budgettet, og den videre økonomiske planlægning i vores by. Det håber jeg inderligt må fortsætte, til gavn for alle.
På Frederikssund NetAvis den 04. december 2002.
|
|
| |
|
|
