"Når man er sulten bliver man mere socialt ansvarsbevidst"

En hel måned hvert år faster muslimer fra solopgang til solnedgang under Ramadanen. Men hvad går det egentlig ud på? Hvorfor er det, man skal faste? Og er det overhovedet sundt? Lokalavisen tog med til ramadanmiddag i Kulturhuset Elværket fredag aften.

For muslimer verden over er ramadanen en måned fyldt med faste og fest, hvor det sociale er i højsædet og hvor vasketøj og rengøring kommer i anden række. Det er her, de sociale relationer, der i årets løb bliver tilsidesat for hverdagens trummerum med afhentning af børn, middagsindkøb og arbejde bliver opdyrket.

 - Mine veninder og jeg taler i løbet af året om, hvor meget vi glæder os til ramadanen, for så får vi set hinanden, det får vi ikke så meget tid til resten af årets måneder, siger Nadja Naciye Elgin.

Hun er til daglig praktiserende læge i København, men er inviteret til ramadanmiddag i Kulturhuset Elværket for at tale om ramadan og sundhed.

Klokken er 19.30. Næsten 40 gæster er mødt op for at spise Ramadanmiddag sammen, når solens sidste stråler er væk. De fastende må fra solopgang til solnedgang ikke indtage hverken væske eller mad. Fremmødte er både yngre og ældre, kristne og muslimer, etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund. Aftenen er arrangeret af Dialog-Forum Nordsjælland, en forening, der arbejder på at skabe bedre forståelse for den muslimske kultur. Der er bordplan, og avisens udsendte er blevet placeret sammen med foreningens formand, to ældre etnisk danske kvinder, imamen for Frederikssunds Moske, en korrespondent fra en tyrkisk avis og ægteparret Elgin. Om 14 minutter slutter dagens faste og Nadja Naciye Elgin erkender, at jo, når tiden nærmer sig, så bliver der skelet ekstra til uret. I år faster hun dog ikke selv, da hun er gravid. Fasten omfatter nemlig kun sunde og raske individer. Børn, gravide, ammende og syge skal ikke faste. Den første ret bliver serveret, det er linsesuppe med brød, og den er ventet.

Umiddelbart inden har byrådsmedlem Kenneth Jensen fra Socialdemokraterne holdt aftenens første tale, og der er blevet kaldt til bøn. Den såkaldte Ezan, der markerer, at nu er solen gået ned og man må spise og drikke. Men hvad handler ramadanen egentlig om udover at undgå at tænke på, at man er sulten?

 - Under ramadanen er man meget mere venligt stemt overfor hinanden end resten af året. Man kan godt ligestille den med julen. I al fald ramadanens effekt. Det handler om at hygge sig og komme hinanden ved. At tage sig af sin næste. Derfor står det også skrevet, at man under ramadanen bør invitere en gæst, der har behov for selskab og mad, på middag. Det handler om medmenneskelighed, næstekærlighed og ansvarsbevidsthed. Når man er sulten bliver man mere socialt ansvarsbevidst, for hvis man har oplevet at være sulten, så kan man også bedre sætte sig ind i, hvad det vil sige at være udsat for hungersnød. Ved at fjerne fokus fra maden, så bliver man opmærksom på alt muligt andet, siger Nadja Naciye Elgin. Det er blevet tid til hovedretten, som er gjort klar på et tag-selv-bord. Her er musaka, ris, salat og gryderet med bønner og kartofler. Nadja Naciye Elgin skal til at holde sit oplæg, hvor hun sætter fokus på de sunde aspekter ved fasten: at kroppen bliver renset, at vi ofte indtager mere væske end resten af året, fordi vi pludselig bliver bevidst om det, at vi bliver bedre til at beherske, hvor meget mad vi indtager, og dermed ikke overspiser, som vi har en tendens til resten af året. Men er der slet ikke nogle dårlige ting ved at faste størstedelen af døgnet i en hel måned?

 - 'Alt med måde' er ramadanen i virkeligheden en god lektion i, men det er klart, at hvis man ikke har forståelse for de grundlæggende principper i fasten, så bliver man ikke socialt ansvarsbevidst, men rettere sur og sulten, og så kan man lige så godt lade være, for så får man ikke noget ud af det, siger Nadja Naciye Elgin. Hun understreger også, at det først er i puberteten, at de unge begynder at faste, og at man lægger ud med kun at gøre det et par timer om dagen.

De to ældre kvinder ved bordet lytter ivrigt og fortæller selv om deres opleverser i Tyrkiet. De er begge begejstrede for den gæstfrie natur, som de har mødt.

 - Der er en helt anden åbenhed og gæstfrihed, som man slet ikke kender i Danmark, siger Anny Fosborg, der blandt andet har rejst i Tyrkiet på grund af sin interesse for kirkearkitektur. Aftenens sidste måltid er desserten, en sød kage, og samtalen ved bordet slår over på debatten om tørklæder. Dialogen er god, og det er svært ikke at synes om den form for dialog der kan udspille sig, når man møder hinanden over et godt måltid mad og får et syn på verden, som man ellers ikke ville have fået, hvis man var blevet hjemme.

Martine Bentsen

I Lokalavisen Frederikssund den 15. september 2009.	Hent artikel som: