
Kenneth foran Jægerspris Slot, hvor koncerterne skal foregå i parken.
Foto: Preben Gøttsche
|
"Musik over Broen" må flytte de store koncerter til 2008
Af hensyn til økonomien har operaarrangementet valgt at rykke koncerterne til 2008,
Planen var at binde den nye Frederikssund kommune sammen med et par ambitiøse operakoncerter i september 2007 med deltagelse af Fjordkoret, Skibbykoret, jubelkoret og Jægerspriskoret.
Nu bliver arrangementet udskudt til 2008, men der bliver stadig tale om musik på højt niveau.
"Vores forhandlinger med Kong Frederik Viis Stiftelse i Jægerspris om brug af slotsparken til koncerten trak lidt længere ud, end vi havde håbet. Af hensyn til de fonde vi skal søge om penge til arrangementet, var vi nødt til at flytte koncerterne," fortæller Kenneth Jensen fra "Musik over Broen".
"Når vi søger fondene om penge skal vi jo kunne fortælle, hvor koncerterne kommer til at foregå. Jeg er ikke sikker på vi kunne få penge til at holde dem i en idrætshal," siger han.
Forårskoncert
Som kompensation for udsættelsen kan de musikglade i området i stedet se frem til en forårskoncert, der sandsynligvis kommer til at foregå på Frederikssund Gymnasium og formentlig får deltagelse af alle de fire lokale kor.
I Frederikssund Avis den 31. oktober 2006.
|
|
| |
|
|