Miljøområdet
Teknik- og miljøområdet er et af de områder, der de seneste år har fået stadigt større fokus - og det med rette.
De fleste har i årevis kendt til begreber som "global opvarmning" og "drivhuseffekten", men de seneste år er vi virkelig begyndt at se den reelle effekt - og konsekvenserne - af det, som de lærde har talt - ja vel nærmest skændtes - om rigtigheden af, i mange år.
I da er der slet ingen tvivl. Den globale opvarmning er reel nok, og vi skal derfor bl.a. have nedbragt vores CO2-udledning, hvis vi vil redde klimaet.
Faktisk behøver det heller slet ikke være så dyrt at gøre noget for klimaet, som vi tidligere har antaget. Det tyder en undersøgelse fra McKinsey & Co. i hvert fald på. Men det kræver netop, at vi reagere og handler nu.
Ifølge undersøgelsen, der er den hidtil mest omfattende af sin art, vil det koste 82 kroner pr. borger i hele verden at "redde" klimaet og omstille os til en global grøn økonomi. Der svarer til i alt 75 mia. euro eller 536 mia. kroner.
Er det en lokalpolitisk sag?
Ja, det er det bestemt.
Også lokalt kan og skal vi gøre alt hvad der står i vores magt, for at begrænse CO2-udledningen, og dermed hjælpe genopretningen af klimaet.
Det kan vi gøre ved at sikre nulenergi byggeri i vores kommune - både når kommunen selv bygger, men også når vi lokalplanlægger vores byudvikling.
Vi kan også gøre en stor indsats for, at vores eksisterende byggeri bliver mere energibesparende, og såvel borgere som medarbejdere i kommunen skal vænnes til at tænke over hvor meget strøm de benytter.
Muligheder for lokal handling er der således nok af.
Vi gør allerede en del
Gennem de sidste fire år har jeg som medlem af Teknik og miljøudvalget i Frederikssund Kommune arbejdet med miljøområdet, og vi har gennem årene taget flere initiativer - men slet ikke nok.
Et af de, der kan nævnes, er kommunens tomgangsregulativ, der blev vedtaget tilbage i 2007. Og løbende arbejde vi ved lokalplanlægning og planlægning i det åbne land, med at miljøhensynet skal veje stadigt tungere.
Så sent som i juni 2009 deltog jeg derfor i KL's Klimatopmøde i København. Dete var et formøde til det store møde i december, hvor lokalpolitikere fra hele verden i tre dage drøftede, hvad vi kan gøre for miljøet lokalt - og hvordan det skal gøres.
Mangler her noget?
Teksten på siden her er langt fra udtømmende i forhold til mine holdninger og meninger vedrørende miljøområdet.
Derfor er du velkommen til at kontakte mig, hvis du mangler svar på et konkret spørgsmål, og du ikke lige syntes siden her har givet det.
» Skriv til mig
» Facebook
|