
Niels H. Elberling er foredragsholder og fhv. højskoleforstander.
|
Niels H. Elberling
"Byens ungdom er byens fremtid. Kulturtilbud skaber liv og trækker familier til kommunen. Kenneth Jensen er med sit mangeårige virke i Ungdomsskolen og med sit stærke engagement i byens kulturliv et sikkert kort med hensyn til at fastholde og udbygge Socialdemokraternes ungdoms- og kulturpolitik. Jeg kan derfor varmt anbefale, at man stemmer personligt på Kenneth Jensen."
|
| |
|

Kurt Jensen er købmand, og var medlem af byrådet i Frederikssund fra 1972-2006.
|
Kurt Jensen
"Det politiske arbejde er meget mere kompliceret i dag end det var da jeg blev aktiv og kom i byrådet. Man skal bruge sin sunde fornuft i arbejdet og man skal være indstillet på, at det kræver tid, indsigt, lyst og engagement - ikke mindst med de udfordringer vores kommune står overfor også i de kommende fire år.
Disse egenskaber besidder Kenneth, og som sådan er han på mange områder klædt bedre på end jeg var, da jeg kom i byrådet i 1972. Han er veluddannet og han har rig erfaring med organisationsarbejde og politiske organisationer.
Derfor støtter jeg varmt hans kandidatur, og håber han bliver genvalgt til byrådet."

|
| |
|

Selim Yumuk var medlem af byrådet i Frederikssund fra 2001-2006.
|
Selim Yumuk
"Jeg har den store fornøjelse af at kende Kenneth igennem partiforeningen, og har derudover siddet i ungdomsskolebestyrelsen med ham i knapt 5 år. Han er utrolig flittig og lægger et stort stykke arbejde i de ting han brænder for. Kenneth er samtidig et rigtig godt menneske, og har et meget stort hjerte.
Der er stadigvæk rigtig mange store udfordringer som Frederikssund Kommune står overfor, hvad f.eks. angår fjordforbindelsen og Ny by i Rørbæk. Som jeg kender Kenneth, vil han med sikkerhed gå helhjertet ind i arbejdet, og kæmpe stærkt for at gøre Frederikssund Kommune et godt sted at bo og arbejde i for alle. Derfor vil jeg varmt anbefale alle at stemme på ham."

|
| |
|

Per Gottlieb er faglærer og formand for Jægerspris Amatør Scene (JAS).
|
Per Gottlieb
"Jeg har kendt Kenneth i en kort årrække og har konstateret et stærkt, vedholdende engagement inden for det kulturpolitiske område. Det er vigtigt, at kulturen, især inden for ungdommen, stadig fremmes gennem det politiske arbejde.
Kenneth arbejder ligeledes for den rigtige nye fjordforbindelse, en tunnel, så unødig støj til omgivelserne bliver mindst mulige.
Jeg kan derfor varmt anbefale at stemme personligt på Kenneth Jensen ved det kommende kommunevalg."
|
| |
|

Preben Gøttsche var socialdemokratisk byrådsmedlem i Frederikssund 2005-2009.
|
Preben Gøttsche
”Hvorfor Kenneth Jensen?
Fordi Kenneth med sine analytiske evner, sin ihærdighed og sit mod til at gå mod strømmen, er en væsentlig årsag til at den Socialdemokratiske byrådsgruppe i Frederikssund altid er klædt på til at træffe de rigtige beslutninger i en svær tid."
|
| |
|

Inge Kristensen er dagplejer ved Frederikssund Kommune,
|
Inge Kristensen
”Jeg stemmer på Kenneth den 17. november, fordi Kenneth har en stor viden om børn- og ungeområdet via sit arbejde på Ungdomsskolen. Jeg tror det er vigtigt, vi i det nye byråd har folk siddende, der ikke ”kun” er lægfolk alle sammen, men at nogen, som Kenneth, kender til dagligdagen for vores børn og unge i skoler, institutioner og dagplejen. Det er nødvendigt, for at sikre ordentlige vilkår og en høj kvalitet.
Og så stemmer jeg også på Kenneth, fordi han vil arbejde for ordentlige vilkår og forhold for de kommunalt ansatte. Noget der aldrig har været vigtigere.”
|
| |
|

Michael Rasmussen er salgschef hos Peugeot Frederikssund.
|
Michael Rasmussen
"Jeg stemmer på Kenneth fordi min søn skal vokse op i trygge omgivelser, hvor børn og unges vilkår og muligheder er i fokus. Derudover er det vigtigt for mig, at bo i en kommune, hvor mulighederne for kultur- og fritidsliv - herunder sport - er mangeartede, og bliver prioriteret højt.
Det ved jeg Kenneth er garant for.
Endelig kender jeg som Jægerspris-borger gennem mange år problematikken omkring fjordforbindelsen. og støtter varmt Kenneths indsats for etableringen af en tunnel under fjorden.
Derfor får Kenneth min stemme."
|
| |
|

Bitten Egberg er lægesekretær.
|
Bitten Egeberg
”Det er ikke ligegyldigt, hvem du stemmer på til byrådsvalget den 17. november. Derfor vil jeg opfordre dig til at stemme personligt på Kenneth. Det gør jeg, bl.a. fordi jeg varmt støtter hans arbejde og indsats imod en højbro lige i baghaven af Marbæk og den nye Sydby. I stedet skal vi have en tunnel, med et noget sydligere forløb.
Men også fordi jeg ved Kenneth helhjertet vil arbejde for en forbedring af trafiksikkerheden i hele vores nye kommune - med bl.a. trygge cykel- og gangstier for såvel børn og unge som ældre, så alle kan færdes trygt og sikkert rundt i vores kommune.”
|
| |
|

Anders Brandt er specialskolelærer ved Gyldenstenskolen i Frederikssund.
|
Anders Brandt
"Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Kenneth såvel politisk i min tid som partiformand, som professionelt i min tid som ungdomsskoleinspektør.
Kenneth er meget engageret i det politiske arbejde, og han er særdeles dygtig, overordentlig arbejdsom samt helt igennem loyal. Der er heller ingen tvivl om, at børn og unges vilkår ligger Kenneth meget på sinde. ikke mindst forebyggelsesindsatsen og de unges fritidstilbud, hvilket afspejles både i hans professionelle arbejde på ungdomsskolen og i hans frivillige arbejde som bl.a. formand for Kulturrådet og Kulturhuset Elværket.
Derfor stemmer jeg på Kenneth, og kan kun opfordre andre til at gøre det samme."

|